Ugens ret
Hent din take away på Vesterbrogade 79 i form af ugens ret, den er sprængfyldt med kollagen 🍖 Eliksir til evig ungdom, vil nok lige være at stramme den, meeen i fri fortolkning, så er det meget vel det tætteste, du kommer. Kollagens lyksaligheder er svære at omgå, og her i den spæde start på det nye år, hvor gode intentioner står i kø, kommer her et lille sundheds og velvære tip 🤸
Hvorfor er kollagen så godt
Kollagen har vi naturligt i ben og knogler. Vi kan få det tilført, fra ben og knogler fra alle dyr. Vi elsker langtidskogte fonder, supper og saucer, der er fulde af smag og gode næringsstoffer. Udover at kollagen tilfører fremragende smag så spiller det en afgørende rolle for, at vi kan bevæge os ubesværet og smertefrit. Kollagen holder også huden sund og elastisk. Stærkere muskler og knogler får du også. Kollagen er slet og ret stærkt medvirkende til velvære i top og højt humør. Hvem kan ikke godt lide det?
Ugens ret er i øvrigt proppet til randen med kollagen 🧙 se mere herunder:
Hvad kan du gøre?
Den nemmeste måde at få mere kollagen i din kost, er at styre målrettet udenom de allernemmeste løsninger. Er det for det meste kyllingebryst, mørbrad, filet og hakket kød, du smider i indkøbskurven? (For ikke at tale om diverse præfabrikata, som langt de fleste danskere?) Så er der stor chance for, at du ikke får optimalt med kollagen gennem din kost. Kollagen får du nemmest ved at tilberede med knogler. Fx hele fjerkræ, hele fisk eller hele stykker kød fx. en skinke på ben. Og vælge lammekøllen fremfor culotten og tag dig tid i weekenden til at lade en osso bucco simre derudaf, i stedet for at stege en bøf.
Opskrift
Her får du en utroligt nem opskrift, del sådan en kylling med dem du holder af en gang om ugen, så er du godt på vej i ræset om optimale kollagen niveauer:
1 hel kylling + lidt salt.
forvarmet ovn på 200 grader.
Tilbered i 50 min til skindet er gyldent og sprødt.
Lad trække i 15 min inden du går i krig, nemmere bliver det ikke og mere skal der ikke til.
Putter du fx sæsonaktuelt grønt som rodfrugter, kål eller andet godt med i ovnen, så har du et færdigt måltid 🥘
Vi kan varmt anbefale at søge inspiration hos vores økologiske og biodynamiske grøntleverandør www.svanholmgods.dk